Efterårsbowl og den skønneste hampedressing med dild

My kind of salad. En mættende salat med flere af mine yndlings grøntsager. Toppet med en virkelig lækker og cremet dressing der er baseret på hampefrø. Dressingen kan også varieres med andre krydderier eller urter. Jeg er helt vild med denne slags bowls og har også tidligere delt en del af dem med jer, både her på bloggen og i min kogebog Vegansk (reklamelink). 

Inden du tænker, at denne ret lyder alt for dyr, så har jeg regnet på, hvad denne ret vil koste, at lave både økologisk og konventionel ud fra ca. priser fra Fakta og Rema 1000:

Øko: grønkål 20,-,  søde kartofler 20,-, perlebyg 15,-, hampefrø 22,- (per 100 g), avocado 16,-

= 93,- (ca. 23,25,- per person).

Konventionel: grønkål 15,-, søde kartofler 15,-, perlebyg 15,-, hampefrø 20,-, avocado 14,-

= 79,- (ca. 19,75,- per person).

Dette er blot for at vise dig, at sund mad altså ikke nødvendigvis er dyrt. Hvis du bor alene eller i er to, kan det betale sig, at lave hele portionen og spise resten til frokost næste dag.

Hvis du har fuldt lidt med på Instagram (især min Instagram-story), har du måske opdaget at jeg er gravid. Jeg er nu i 4. måned og jeg har de sidste uger fået det væsentligt bedre end jeg havde i starten. Jeg havde egentlig altid lovet mig selv, at jeg ville være typen der spiste mega sundt, drak grønne smoothies og gik til gravid yoga, når jeg engang blev gravid. Sådan blev det altså ikke til, at starte med. Jeg havde heldagskvalme i over en måned og tanken om, at spise alle de sunde ting var meget langt væk. Jeg fik spist ret mange fuldkornstoast med tomatskiver og vegansk ost (jeg prøvede at gøre min craving bare en smule sundere med fuldkornsbrød og tomat haha!) og fik også spist riskiks og drukket en del danskvand for, at tage kvalmen. Derudover skulle jeg kaste op kort tid efter jeg havde trænet, så træningen har virkelig også stået på standby.

Derfor er det nu en lettelse, at jeg endelig har lyst til sund mad igen, og i fredags fik jeg trænet igen, uden at skulle kaste op eller få det skidt. Jeg håber virkelig det varer ved, så jeg kan blive ved med, at spise sundt og træne i min graviditet. Denne salat vil jeg helt sikkert lave igen, og i flere versioner.

Efterårsbowl og den skønneste hampe dressing med dild
Author: Johanne Mosgaard
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 4 personer
En skøn og velsmagende efterårsskål med grønkål, søde kartofler, perlebyg og avocado. Toppet med en skøn dild dressing lavet på hampefrø. Mit bud på et velsmagende måltid der både kan fungere som frokost og aftensmad.
Ingredients
  • 300 g perlebyg, hvedekerner eller boghvedekerner
  • 500 g søde kartofler eller butternut squash
  • Tørret timian
  • 300 g grønkål
  • 2 avocado (1/2 per person)
  • Olivenolie
  • <b>Dressing:</b>
  • 100 g afskallede hampefrø
  • 2 dl vand
  • 1 lille fed hvidløg
  • 1 tsk tørret dild
  • Urtesalt eller havsalt
  • Friskkværnet peber
Instructions
  1. Skyl og kog perlebyg, eller hvad du nu vælger, at bruge, efter pakkens anvisning.
  2. Skyl de søde kartofler og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver (det samme gælder for butternut squash).
  3. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl eller spray med lidt olivenolie, drys med timian og evt. lidt salt.
  4. Bag de søde kartofler ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter, til du let kan stikke en gaffel igennem dem.
  5. Skyl grønkål og skær stænglerne fra. Skær grønkålen i grove stykker. Svits grønkål let på pande med lidt olie, så det bare lige hurtigt bliver tilberedt, men stadig er sprødt.
  6. <b>Lav dressing:</b> Hæld hampefrø, vand, hvidløg og dild i en blender.
  7. Blend dressingen godt igennem.
  8. Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra dild. Hvis du laver dressingen i god tid og den får lov til, at stå og trække i køleskabet, smager den af endnu mere.
  9. Anret din efterårsbowl som vist på billedet med de kogte perlebyg, let stegt grønkål, skær de søde kartofler i tern og skær de to avocadoer ud i tern. Top med den skønne hampedressing.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.