Kold kartoffelsalat med peberfrugtsdressing

ENDELIG er den her, min nye grill kogebog – Grøn Grillfest. Efter to måneders intensivt arbejde, har jeg endelig færdiggjort min nye bog med 30 lækre opskrifter til grillen. Fotograf er Maria Amme, og jeg har selv stået for det grafiske i denne bog. Bogen kan nu købes som e-bog.

Bestil e-bogen til kun 39,95,- på Saxo:

Som ePub format (egner sig godt til f.eks. Ipad, Mac og Iphone, men kan også bruges af PC og Android, hvis man henter et program/app). Køb Grøn Grillfest som ePub format lige her!

Som PDF format (er installeret på de fleste enheder). Køb Grøn Grillfest som PDF lige her!

Sidste weekend serverede jeg smagsprøver til Weber Camp i Give. Jeg serverede blandt andet denne skønne kartoffelsalat med grillet peberfrugtsdressing, som var en populær ret. Jeg lovede flere på messen at dele opskriften, så den får i lige her, som en lille forsmag på min nye kogebog.

Læs også en artikel i Vejle Amts Folkeblad, omkring mit grønne indslag på Weber Camp lige her.

”Grønt på grillen” hed et af teltene. Her serverede bloggeren og kogebogsforfatteren Johanne Mosgaard forskellige grøntsagsretter fra gasgrill. Selv veganere kunne finde inspiration til grillretter”.

kartoffelsalat
Fotograf Maria Amme
Opskrift til 4 personer

Kartoffelsalat

1 kg små nye kartofler

1 bundt grønne asparges

8 radiser

4 spsk. grillet peberfrugts- dressing

Et bundt dild

En håndfuld solsikkekerner

Skyl og skrub de nye kartofler let. Kog dem i letsaltet vand i ca. 10 minutter til de er møre, men stadig har bid. Salaten kan serveres både som en kold og som en lun salat, så kartoflerne kan enten bruges med det samme eller køles af inden brug.

Bræk enderne af asparges og hak dem i mindre stykker. Skær radiser i tynde skiver og hak dild fint. Vend kartofler, asparges, radiser og finthakket dild med peberfrugtsdressing. Drys lidt solsikkekerner på toppen samt lidt ekstra dild til pynt.

Server også til andre grillretter, f.eks. som tilbehør til veggieburgers eller grillede majskolber som du også finder i min nye kogebog.

Grillet peberfrugtsdressing

2 røde peberfrugter

100 gram soltørrede tomater

100 gram solsikkekerner

3 spsk. koldpresset olivenolie

2 stilke frisk timian

En halv citron

En smule havsalt

Friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Skær peberfrugter op på langs, fjern kernehus og stilk. Giv stykkerne et tryk med håndfladen, så de bliver flade. Grill stykkerne med skindet mod grillen, til de er godt brunede.

De grillede peberfrugtstykker blendes i en blender (eller i en skål med en stavblender) sammen med soltørrede tomater, solsikkekerner, olie, timian og citronsaft. Hvis nødvendigt, kan du tilsætte lidt mere olie eller vand. Blend dressingen godt igennem og smag til sidst til med salt og peber.

Server til kartoffelsalat, som jeg har gjort på billedet, eller brug den til f.eks. pastasalat eller som dip til brød.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.